En meget våd levendegørelse

01. juli 2017 kl. 10.02

Torsdag lød startskuddet til den 21. levendegørelse af Herregården Bratskov i Brovst.

Men vejret var bestemt ikke med aktørerne. Regn og blæst gjorde forholdene meget svære.

Til hver levendegørelse er der et tema og torsdag var det børnehaven fra Elmevej som stod for underholdningen på gårdspladsen i herregården.

Alle børnene var i ført regntøj, men alligevel formåede de at synge for de fremmødte gæster.

- Det er en hård start for arrangementet kunne tovholderen for levendegørelsen, Leo Pedersen erkende.

Gårdmusikanterne kunne ikke være ude, så de var henvist til skolebygningen. Kunstmalerne var også henvist til at være inden døre.

Folkekirkens Nødhjælp har også en café hver gang der er levendegørelse, og de ser selvfølgelig også frem til at der bliver bedre vejr, når der igen er åbent for de ældre aktører næste torsdag hvor temaet er veteranbiler fra nær og fjern, her kan publikum komme og se de flotte udstillede veteranbiler og få en snak med ejeren, som helt sikkert kan fortælle nogle spændende historier.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste