Billede beskrivelse

Dramaskole i januar

17. december 2017 kl. 10.14

Børns Møde Med Kunst og kulturafdelingen i Jammerbugt Kommune inviterer i januar børn til at deltage i en dramaskole for børn i 3. til og med 6. klasse.

Hvis man kan lide en god historie? Kan lide at bevæge sig, være kreativ og give den gas med andre, så er dette tilbud sikkert noget for dig.

På skolen skal man lave dramaøvelser, have det sjovt og arbejde hen mod en lille forestilling, som vi viser den sidste dag, søndag 28. januar.

Undervejs er holdet selv med til at skabe sit eget helt specielle og fantastiske teaterstykke.

Lotte Damsgaard Mortensen, der er uddannet i drama og teater, er underviser.

Der er et begrænset antal pladser på dramaskolen, som finder sted på Brovst Skole lørdag 20., søndag 21., lørdag 27. og søndag 28. januar.

Der er tilmelding hos kulturskolen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste