Det er trygt at have en kirkeven ved hånden

FJERRITSLEV: Hver onsdag midt på formiddagen bliver der livlig aktivitet på Solgårdens gange på vej mod fællessalen, der ligger lige ved hovedindgangen. Det er beboere, der enten alene eller sammen med personale og frivillige hjælpere er på vej til gudstjeneste i Tingstedet. En gang om måneden foregår det i fællesområdet Lunden med henblik på en mere enkel og demensvenlig gudstjeneste.

Snart fyldes stolene, og der breder sig en forventningsfuld stemning med hyggesnak langs rækkerne, alt imens man venter på præsten, der skal forestå gudstjenesten, og dagens frivillige »kirkevenner« tager sig af en række praktiske ting såsom at dele salmebøger ud, tænde lys på alterbordet og gøre klar til nadver.

9690-områdets fire sognepræster og to valgmenighedspræster skiftes til at lede gudstjenesterne på Solgården, og i dag træder Inger Øeby Pedersen fra Bonderup ind ad døren og går først rundt og hilser på hver enkelt af de godt 30 gudstjenestedeltagere. Gudstjenesterne i Tingstedet er åbne for alle, så der er også besøg af brugere fra dagcentret eller andre folk ude fra byen og omegnen.

Gudstjenesten former sig i store træk som det kendte forløb fra en almindelig søndagsgudstjeneste, men det stærke nærvær mellem præst og menighed føles tydeligt undervejs, og Inger Øeby Pedersens prædiken har indimellem karakter af en samtale.

Kirkevennerne sidder rundt mellem gudstjenestedeltagerne og er behjælpelige med at slå op i salmebogen, hvis det kniber lidt med synet. Også ved nadveren, der uddeles, mens præsten går rundt mellem stolerækkerne, er en af kirkevennerne klar til at assistere med bægre til vinen på en bakke.

Organist Rox Eriksson spiller til salmerne og har også forberedt små stykker musik til indledning og afslutning og under nadveren.

Efter små tre kvarters tid slutter gudstjenesten med et personligt farvel og tak fra præsten til alle, hvorefter personale og kirkevenner igen er klar til at ledsage folk med gangbesvær tilbage til deres lejligheder rundt om på Solgården.

Tilbage i Tingstedet ryddes der op, og borde og stole kommer på plads, så fællesrummet kan bruges til andre formål, hvor det ofte er en anden gruppe af frivillige, nemlig Solgårdens Venner, der træder til. I alt er der knyttet omkring 50 frivillige til plejehjemmet.

Men der bliver også tid til en lille rundbordssnak mellem præst og kirkevenner, før vi går hver til sit. Foruden sognepræst Inger Øeby Pedersen er Anne Ostersen og Margit Kristensen fra Fjerritslev, Jørgen Nielsen fra Klim og Erik Borregaard fra Skræm på dagens hold.

− Vi oplever et godt fællesskab og lærer efterhånden beboerne at kende ved navn. Vi er et mellemled, en slags støttepersoner, der kan aflaste personalet og være med til at sikre beboerne den tryghed, der ligger i, at de bliver hentet og fulgt hjem, og at der er nogen til at hjælpe lidt til undervejs i gudstjenesten.

− Gudstjenesten er et tilbud, som man kan benytte sig af eller lade være, men det er vigtigt, at det hele opleves så tæt som muligt på den hverdag, som beboerne kender i forvejen.

For tiden er der 10-12 medlemmer af Solgårdens Kirkevenner, og enkelte har erfaring som tidligere ansat på et plejehjem.

− Men du behøver langt fra at være gammel sygehjælper for at være med på holdet. Alle, der har tid og overskud til at give en hånd med en gang eller to om måneden, kan melde sig som kirkeven, og vi vil faktisk rigtig gerne høre fra flere, der har lyst at være med, understreger Inger Øeby Pedersen.

Solgårdens Kirkevenner har snart eksisteret i 10 år, idet præsterne og plejehjemsledelsen dengang kunne se et behov for en frivilliggruppe, der ville hjælpe ved onsdagsgudstjenesterne.

− På sin vis er det en lille ting at bruge et par timer hver anden, tredje eller fjerde onsdag. Men det gør en kæmpeforskel, som centerleder Trine Christensen plejer at sige. Og vi præster siger det samme. Vi bemærker, hvordan hyggen breder sig, når kirkevennerne hilser på beboere, som de har kendt før i tiden, og måske fortæller dem en lille nyhed. Det må være lidt som at få besøg, tænker jeg. Det er også så hyggeligt, at personale både i aktivitetscentret og på afdelingerne efterhånden kender hinanden godt, og at alle arbejder sammen om, at beboerne får den højtidsstund, og at der er ro omkring det, fortæller Inger Øeby Pedersen på vegne af sine præstekolleger.

To gange om året mødes alle kirkevenner og præster i Kirkecentret og taler om den fælles opgave og fordeler det næste halve års gudstjenester imellem sig.

− Ofte kigger Trine fra Solgården forbi. Vi forkæler os selv lidt ved disse lejligheder med en god kage eller et stykke brød, synger en sang eller salme og hygger os lidt.

Mange kirkevenner har været med gennem alle årene, mens andre stopper igen, når livet ændrer sig, og andre opgaver kalder. Men nye kirkevenner kommer til, og der har hele tiden været omkring 12 på listen. Kirkevennerne kommer fra hele 9690-området, både fra landet og fra byen, nøjagtig som Solgårdens beboere selv gør det.

− Et stort jule- og nytårsønske er en håndfuld ekstra kirkevenner, så der både er god tid til de små praktiske ting, men også til den hyggelige snak, fastslår Inger Øeby Pedersen.

− Så skulle du have lyst at være med i vores − synes vi selv! − vigtige og hyggelige opgave, kan du kontakte en af 9690-præsterne, og du vil være så hjertelig velkommen i vores fællesskab, uanset om du er mand eller kvinde, og uanset hvad og hvor meget du kan bidrage med. Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre lidt!