Billede beskrivelse

Den store havefest på Gjøl nærmer sig

19. juli 2017 kl. 07.53

den 17. udgave af den store havefest gjØLen Festival på Isbakkevej på Gjøl nærmer sig med koncert, hygge og camping fredag 28. juli og den efterfølgende lørdag.

Årets program byder på seks bands og solister, som i alt giver otte koncerter fordelt med fire hver dag.

Fredag åbner Jens Varmløse festen klokken 18 efterfulgt af Vejgard Taarnblæserlaug, inden Jens Varmløse igen optræder, indtil Rock Parade slutter aftenen af.

Lørdag indleder Martin Kanstrup efterfulgt af The Powls, så igen Martin Kanstrup og til sidst er det bandet Version 1.0

Der er gratis entre til koncerter og fri camping til festivalen, der i 2001 begyndte i det små som en havefest.

Nu er festivalen vokset til at tiltrække et halvt tusinde, og derfor også mange uden for bygrænsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste