Delta Blues Band i Skovsgård
Rækken af sommerkoncerter på Skovsgård Hotel fortsætter torsdag med Delta Blues Band.
Det sker som led i hotellet og Brovst Musikforsynings Global Garden Party-arrangementer fire torsdage hen over sommeren.
Delta Blues Band er Danmarks ældste bluesband og leverer solid og afvekslende bluesmusik. Torsdag får de selskab af Miriam Mandipira, Zimbabwes bedste jazz/blues sangerinde. De har sammen med hende spillet mange store koncerter og festivaler - alle steder med stor succes.
I forbindelse med Global Garden Party er der fairtrade- øko- og kunsthåndværkermarked.