Da prinsen fik fødselsdagssang i fiskerlejet

Hans Kongelige Højhed Prins Henrik er død tirsdag 13. februar og i sin sidste stund var han omgivet af Dronningen, Prins Joakim og Kronprins Frederik på Fredensborg Slot.

Det var en sorgens dag for det ganske land, da nyheden bredte sig dagen derpå. Men også en tid til at mindes den livsglade, kunstneriske og naturelskende prins, som forelskede i og giftede sig med Danmarks kommende dronning og dermed blev hele Danmarks prins Henrik.

Kort efter deres bryllup besøgte det unge regentpar Nordjylland, hvor de siden er kommet ofte. Tilbage i 1998 besøgte parret Han Herred på en ganske særlig tur, der er gået over i historien.

Som barn tilbragte dronningen ofte ferier i kongehusets jagthytte i Trend, hvorfra turene gik til Han Herred og de smukke strande ved Jammerbugten. De erindringer kommer hende i hu, da hun i 1996 tildeler P. E. Jensen Dannebrogordenen på Amalienborg og netop dette møde lægger kimen til besøget i Han Herred.

I 2006 skrev P. E. Jensen sine erindringer, og her fortæller han om mødet med dronningen. I dette øjeblik, i december 1996, er han ikke frygtelig nervøs for at skulle møde Danmarks regent, til dels fordi han tidligere har været på Graasten og fået slotsparken forevist af Dronning Ingrid og Prinsesse Benedikte sammen med børn fra Europa, USA og Japan, der alle var vindere i en H.C. Andersen-konkurrence.

Ganske uventet bliver audiensen ganske langvarig.

- Efter at have takket for den ære og glæde, der er overgået mig, begynder Dronningen at fortælle mig om barndommens besøg i Trend med udflugter til Han Herred. De spanske ryttere, pigtråden og bunkerne på Bulbjerg står meget klart i Dronningens erindring ligesom turene til Thorup Strand med bådenes ankomst til stranden og de efterfølgende fiskeindkøb, skriver P. E. Jensen i sine erindringer, der er udgivet i Han Herred Bogen fra 2006.

Dronningen er særdeles interesseret i at vide noget om den daværende Fjerritslev Kommunes turisme, erhvervsudviklingen og ikke mindst om kommunesammenlægningen i 1970, om sognebåndene er løst, og om alle føler sig som én kommune.

- Alt foregår på en royal, men overmåde venlig måde, og umærkeligt lader Dronningen én forstå, at nu er det tid til at slutte - jeg med at ønske Majestæten velkommen tilbage til Han Herred, skriver P. E. Jensen.

Og det skal vise sig, at det er en invitation, dronningen beslutter sig for at tage imod.

I starten af 1998 kommer der - ganske uventet - en forespørgsel fra Hofmarskallatet via stiftamtmand Claus Rosholm, skriver P. E. Jensen.

- Vil jeg, i al fortrolighed, arrangere en rundtur i Han Herred for regentparret til foråret og komme med et turforslag?, lyder spørgsmålet, fortæller P. E. Jensen, der straks svarer positivt og begynder overvejelserne om, hvad dronningen mon kunne drømme om at opleve.

Turen skal foregå på prins Henriks 64-års fødselsdag, som en gave; en oplevelse til ham fra Dronningen.

- Jeg bliver Fjerritslevs eneste repræsentant og skal klare arrangementet på egen hånd. Og da der ikke ønskes nogen virak eller pressefolk i hælene, skal alt holdes hemmeligt. Dog får jeg lov at mobilisere biolog Poul Hald-Mortensen til at fortælle om dyre- og fuglelivet i Vejlerne og arkæolog Peter Birkedal om Aggersborg, hvilket skal vise sig at være en god disposition, skriver P. E. Jensen, der på en solrig 11. juni kører mod Aalborg, hvor Kongeskibet Dannebrog ligger fortøjet og hvorfra turen går.

- Regentparret hilser på stiftamtmanden og Aalborgs borgmester, hvorefter turen kommer til mig, og jeg overrækker kommunens fødselsdagsgave til Prins Henrik, inden vi stiger om bord i en minibus. »Vi« er regentparret, stiftamtmanden, ceremonimesteren og hofdame fru Anita van Hauen samt min ringe person., skriver P. E. Jensen i sin erindring.

- Jeg fortæller undervejs på turen, som er hovedvejen til Fjerritslev. Vi kører langsomt gennem byen, men ingen får tilsyneladende øje på det celebre selskab. Vi fortsætter mod Vust og ad den gamle jernbanedæmning til fugleskjulet, hvor vi møder Poul Hald-Mortensen som levende fortæller om dyre- og fuglelivet, fortæller P. E. Jensen.

Solen har lokket mange insekter frem, der er fugle og fisk i vandet, ja næsten en eventyrlig stemning i det stille vejr, da prinsen og dronningen går på gangbroen mellem sivene.

- Prinsen og jeg når først tilbage på dæmningen, hvor han finder friske mælkebøtteblade, som han spiser og råder mig til at gøre det samme: "Det smager godt og er sundt.", fortæller P. E. Jensen, der dog undlader, da han er i tvivl om, hvorvidt det vil være godt for hans mave.

- Næste punkt er Tømmerby Kirke, hvor jeg fortæller, og specielt stenarbejderne imponerer - alterbord og døbefont og ikke mindst figurerne i muren på korrundingen udvendig. Jeg viser også gravstenen over Eva Christensen, som døde i 1906, 21 år, og det pragtfulde fotografi, der er indsat i stenen af denne kønne, unge pige, hvis farve er uforandret den dag i dag. Prinsen giver os forklaringen. Han banker på billedet og konstaterer, at det er en kakkel. Billedet er brændt ind og falder derfor ikke på trods af sol gennem næsten 100 år, fortæller P. E. Jensen, der fører parret videre til Kirsten Kjærs Museum, hvor følget bliver modtaget af Harald Fuglsang og John Anderson.

Både indretning og atmosfære gør et positivt indtryk, ligeså Kirsten Kjærs billeder.

Via Bjerget fører P. E. Jensen sine kongelige gæster til Bulbjerg, og en herlig slentretur bringer dem ud til bunkeren yderst på skrænten, hvor der er nok at fortælle - også om Danmarks eneste fuglefjeld.

- Vi finder frem til Valbjerg Sande med telt og borde og bænke. Det første var der heldigvis ikke brug for i det dejlige solskin. Dronningen dækker bord, og vi spiser herlige delikatesser medbragt fra Kongeskibet - med dækketallerkner af sølv. Dertil øl, vand og diverse vine, fortæller P. E. Jensen, der pludselig oplever, at roen for et kort øjeblik bliver forstyrret, da der midt i det hele kommer et ægtepar op fra stranden.

Parret stirrer forbløffet på arrangementet og udbryder: - Vi er da vist kommen ind i nøj! Og det var de, men de skynder sig videre for ikke at forstyrre. Hvem selskabet er, går ikke op for dem, skriver P. E. Jensen, der nyder, at der netop under frokosten sejlede fiskerbåde frem og tilbage, så Dronningen med sin kikkert kunne følge bådene og arbejdet om bord.

Gennem Vester Thorup Klitplantage når de frem til Thorup Strand.

- Her må der have været en lækage, for der er fyldt med mennesker, der råber hurra, og pigerne synger fødselsdagssangen til Prins Henriks begejstring. Jeg fortæller om fiskelejet, systemet med bådene op og i vandet, og vi får selvfølgelig en demonstration af en båd, der kommer ind over revlerne og bliver trukket op på stranden. Prinsen er oppe i båden og besigtiger fangsten og skipper giver rødtunger til aftensmaden på Dannebrog, fortæller P. E. Jensen, der til slut følger regentparret ad havvejen til Grønnestrand, forbi det lidet imponerende mindesmærke over Frederik 6.’s besøg i juni 1824, den velrenoverede lyngmølle og via hulvejen til Fjerritslev og Aggersborg, hvor arkæolog Peter Birkedal venter og svarer på Dronningens interesserede spørgsmål om Aggersborgs historie.

Efter at have nydt udsigten over limfjordslandet, går turen tilbage til Aalborg. Klokken 17.45 kan der tages afsked med tak for en dejlig dag, der tog sin begyndelse klokken 9.45.

- Lettet kunne jeg køre hjem, men alligevel lidt foruroliget. Havde turen nu været god nok?, skriver P. E. Jensen, der senere modtog et takkebrev fra stiftamtmanden og fra hofdame Anita van Hauen, som takkede og fortalte om regentparrets begejstring for turen.

Og ikke mindst modtager han dagen efter turen til Han Herred bud fra Aalborg med invitation til souper på Dannebrog samme aften, men nu i Frederikshavn.

- Det var en oplevelse i sig selv, ikke mindst fordi den altid venlige og positive Prins Henrik takkede igen, og vi kunne genopfriske morsomme episoder fra gårsdagens tur, fortæller P. E. Jensen, der følte sig utrolig heldig ved at have fået muligheden for at være sammen med regentparret en hel dag; det blev en oplevelse for livet.

Og Dronningeruten, som turen siden blev kaldt, selvom den egentlig var til ære for prinsen på hans fødselsdag, er siden blevet en kendt rute, som stadig benyttes, når det smukke Han Herred skal tages ind i fulde drag.