By Night i tørvejr og regn
Der var lagt mange kræfter i årets By Night i Aabybro, hvor temaet var Back to the 90´s. Mange mødte op til en fornøjelig aften, og spisestederne havde meget travlt med at servicerer gæsterne. En By night er meget afhængig af vejret, for der er mange aktiviteter ude i det fri, og det er også her de fleste spiser deres mad.
Derfor var det også for at bruge det nordjyske - TRÆLS - da der kom en meget stor kraftig regnbyge og ødelagde den gode stemning.
Men efter regnbygen kom solen frem og det betød også at der blev liv i gaderne i Aabybro, men de spisende gæster kom ikke til bage til bordene, som stod ude i det fri.