Billede beskrivelse

Bowlingklubben BK98 har holdt generalforsamling og Klubmesterskab

14. maj 2017 kl. 09.36

Klubbens formand, Conny Vestergaard, beklagede i sin beretning, at medlemstallet er for nedadgående. Men det er et stort problem på landsplan, da det samlede medlemstal er svundet med ca. 27 % siden 2011. Det har resulteret i en omfattende turneringsændring, hvor områderne blev større. Desværre trak flere hold sig af denne grund. Derfor vil Unionen barsle med en lidt anden form, med blandt andet mindre områder. Men det positive er, at både herreholdet i 3. division og mixA-holdet fik sølvmedaljer, og mixB endte på en fornem 4. plads.

Da turneringen begynder allerede i september, starter træningen 1. torsdag i august i Han Herreds Bowling Center.

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig som følger: Formand Conny Vestergaard, næstformand og sekretær Steen Henriksen, Kasserer Tonny Nielsen, Menige medlemmer: Henning Poulsen og Kim Christensen.

Samme dag blev klubmesterskabet afviklet. Efter mange spændende serier endte Alice Johnsen og Steen Henriksen med at blive klubmestre.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste