Billede beskrivelse

Bogbrugsen i Ingstrup åbner igen

Det sker 29. april med få kunder af gangen

28. april 2020 kl. 11.17

INGSTRUP: Der åbnes igen for bogsalg i Bogbrugsen i Ingstrup fra onsdag 29. april.

- Bogbrugsen har været totalt lukket ned siden Corona-krisen brød ud, men nu vurderer vi, at det er muligt at åbne for bogsalget igen, fortæller Inger Dueholm.

Hun fortsætter:

- De foreninger og grupper som bruger lokalerne i huset holder fortsat pause, men når vi kun har nogle få kunder inde i butikken ad gangen og sørger for håndsprit og afspritning af håndtag, så løber hverken kunder eller frivillige nogen risiko, lyder vurderingen fra formanden, der til gengæld ikke er i tvivl om, at alle ser frem til, at der igen bliver liv i den gamle brugs.

- Vi glæder os meget til at se kunder i butikken igen, siger formand Inger Dueholm.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste