Billede beskrivelse

Børnene var glade for bedsteforældrenes besøg

18. september 2024 kl. 19.02

SKOVSGÅRD: Torsdag d. 12. september havde børnene i Skovsgård SFO inviteret deres bedsteforældre på besøg.

- Alle glæder sig til bedsteforældredag, de er så spændte på at vise deres "bedste" SFO'en, fortæller pædagog Rikke Nielsen.

Men der var ikke kun lagt op til hygge, der var også masser af spænding og konkurrencer på spil denne dag. Dagen var nemlig samtidig afslutningen på et tre uger langt OL-forløb i SFO'en.

Billede beskrivelse

Så efter hyggen med boller og kaffe - og selvfølgelig diplomo­verrækkelse - var der mulighed for at udfordre bedstemor og bedstefar i bl.a. støvlekast, kryds og bolle, tændstikspydkast m.m.

Leder i Skovsgård SFO, Claus Bilgram, supplerer: 

- Det er bare så skønt at se den glæde, der er ved at have bedsteforældre på besøg i vores SFO. De hygger sig simpelthen så meget i hinandens selskab. Vi er glade for den store opbakning, der altid er til disse arrangementer. En dag med masser af kram, grin og hygge.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste