De vilde blomster i grøftekanterne gør mig glad, fortæller Alma Andreasen fra Brovst.
Livet her

Blomster til bier og pi’er

29. august 2023 kl. 06:02

Alma Andreasen fra Brovst synes, at det er en rigtig god ide, når kommunen sår vilde blomster til bierne i grøftekanterne.

- Så kan der også blive vilde blomster til bordet derhjemme, fortalte hun, da hun forleden plukkede en buket i grøftekanten på vejen mellem Brovst og Tranum.

- De vilde blomster er mindst lige så flotte som dem, man køber. Og når vi så ved, at det blomsterne er sået for naturens skyld, er det bare skønt, mener Alma Andreasen.

Kommunen sår vilde blomster i grøftekanterne til gavn for bierne.

Naturstrategi

De vilde blomster i grøftekanterne er en del af kommunens naturstrategi, fortæller borgmester Mogens Christen Gade.

- I Jammerbugt Kommune har vi store naturområder og en rig natur. Vi ved, at naturen er vigtig både for alle der bor her og for alle dem, der gæster kommunen. Derfor arbejder vi også hele tiden på at skabe ”Et vildere Jammerbugt – i kærlighed og respekt for naturen”,

- Vores Vej og Park afdeling bidrager på mange måder til ”Et vildere Jammerbugt” – når de for eksempel sår blomsterstriber, og når de har fokus på mindre kortklippet græs.

- Ikke alt skal være vildt, men mere skal være vildere til gavn for dyr og planter og ikke mindst for de næste generationer, siger borgmesteren.

Annonceret indhold

Nyeste