Basco gav koncert på Fjerritslev Skole
Folkemusik og folkeeventyr er ikke det der normalt fylder mest for de 9-12 årige elever, men det gjorde det i den time koncerten varede. Basco forstod med gode fortællinger og flot fremført musik ,at fange elevernes opmærksomhed. Sprogmæssigt var der prøver på både norsk, svensk, skotsk og engelsk. I en af fortællingerne bag sangene blev der fortalt om hvordan Nøkken, som findes i mange lande under forskellige navne og fortællinger, lokker med uimodståelig musik, så man danser sig til døde i fortryllelsen. Undervejs i andre fortællinger blev de simple men effektive musikalske virkemidler demonstreret - der var både uhygge, horror, spænding og sindssyge. På bandets hjemmeside "bascoband.com", kan man bl.a. læse om bandets udgivelser og anmelderroste koncerter i både ud- og indland.