Bål og fremtidsplaner
Gl. Brovst Beboerlaug har eksisteret siden først i 1990’erne, hvor en flok ildsjæle samledes om at etablerer en legeplads ved Præstevænget.
Denne plads har siden været samlingspunkt for Gl. Brovst. Her er ofte aktiviteter, som for eksempel tirsdagspetanque, sommerfest, og som forleden sankthans.
I år holdt byrådsmedlem Asger Møller Madsen båltalen, hvor han kunne berette om kommunes planer for Gl. Brovst - at kommunen forventer at se øget bosætning i denne del af byen.
Efter talen tændte bestyrelsesmedlem Peter Thorhauge bålet til tonerne af midsommervisen, sunget af de ca. 60 fremmødte.
Da bålet var ved at brænde ud, forsatte aftenen i festteltet, hvor der var mulighed for at købe kaffe, kage, øl, vand samt grillpølser.
Bestyrelsen er yderst tilfreds med den opbakning, der var til arrangementet, og glæder sig til august hvor der vil være garagesalg på aktivitetspladsen.