At finde mening i meningsløsheden
På Brovst Bibliotek 5. september fortæller Lise Næblerød om tabet af sin datter Cecilie, kaldet Cille.
Cecilie Næblerød blev knivdræbt af sin ekskæreste udenfor Hasseris Gymnasium i Aalborg i 2006.
I foråret 2009 startede Lisa på at skrive bogen "Hvad er sorg andet end udtryk for kærlighed"..? Den er skrevet med udgangspunkt i de mere end 2000 siders dagbog hun skrev til Cille. Bogen er anderledes end andre bøger om sorg i sin opbygning, da hendes egen og børnenes sorg får følgeskab af Cilles venner og veninders sorgproces og desuden fra alle de "fremmede" mennesker, som fulgte deres sorg tæt på.
Lisa fortæller ud fra sin bog om at kunne leve videre og insistere på et meningsfuldt liv, selvom verden ramler sammen, når man får den værste besked, en mor kan få.
Bogen er hudløst ærlig og beskriver en smerte så stor, at livet i perioder var "et helvede på jord"
Lisas bog beskriver vejen ud af smertehelvedet med masser af humor og hele vejen igennem med tro, håb og uendelig kærlighed som anker.
Foredraget tager udspring i Lisas meget personlige fortælling om at miste sit barn, og hvordan hun har valgt at håndtere tab, krise og sorg.
Man skal melde sig til foredraget på biblioteket eller på jammerbugtbibliotekerne.dk