Billede beskrivelse

Aggersborg-vikingerne hærger igen næste år

27. august 2024 kl. 06.03

AGGERSBORG: Der var drabelige dueller, bryllupsfanfarer på ko-horn, vikinge-nostalgi og masser af fint gammelt håndværk, da foreningen Aggersborg-vikingerne i weekenden holdt vikinge-håndværkertræf på Aggersborg.

Interessen for at se, hvordan vikingerne i sin tid levede på den Unesco-godkendte ringborg var stor.

- Vi havde godt 1.000 betalende gæster og 200 børn til træffet, så vi er godt tilfredse med arrangementet. Vi vender tilbage igen næste år med et endnu stærkere program, lover vikingehøvdingen Henning Christensen.

Billede beskrivelse

Stor interesse

- Næste år er det tiende gang, at vi arrangerer vikingetræffet, så vi har flere spektakulære oplevelser i støbeskeen. Det er for tidligt at afsløre, hvad det går ud på, for vi skal lige have pakket sammen og trække vejret, men weekenden har vist, at interessen for Aggersborg og vikingetiden er enorm, så vi har har blod på tanden og vil gerne give den fuld gas til jubilæet.

Billede beskrivelse

Omkring 100 vikinger fra hele landet deltog i weekendens træf. De fleste demonstrerede eksempler på vikingernes håndværk, men der var også drabelige dueller og smæk for skillingen, når Aggersborg-vikingerne viste deres evner inden for krigskunsten.

Fredagens stormvejr var et solidt benspænd for forberedelserne.

- Normalt hygger vi os om lejrbålet aftenen inden træffet, men vi måtte rykke indendørs i en nærliggende gildesal, fortæller Henning Christensen.

Frem med synålen

- Det var bare ikke alle, der tog del i festen med mjød i glassene. For stormen ødelagde fem telte, så der var nogen, der havde travlt med at sy i stedet.

Billede beskrivelse

Lørdag eftermiddag var der tilfældigvis bryllup i Aggersborg Kirke, der er nærmeste nabo til ringborgen. Det blev en oplevelse, som brudeparret sikker vil mindes i fremtiden, selv om det muligvis kan diskuteres, hvor godt det lød..

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste