Billede beskrivelse

Aftenhygge ved Lyngmøllen

03. juli 2017 kl. 11.29

Traditionen tro arrangerer Lyngmøllens Venner onsdag 5. juli en hyggelig aften ved Lyngmøllen ved Grønnestrand.

Den tidligere ejer af Badepension Grønnestrand, Lars Søndergaard, blev født 5. juli 1905, og det er grunden til, at netop den aften blev valgt til at mødes ved Lyngmøllen.

I år sker det ved møllen på Grønnestrandvej 228 kl. 19.00, hvor der vil blive sunget sange fra Han Herred Sangbogen. Herefter er der gåtur forbi Kongestenen og den nyindviede plads med informationstavle i bordpladen. Derefter går ruten forbi Frederik VI’s Vej og ned til stranden.

Efter spadsereturen serveres der kaffe/the i fælleshuset ved Feriecenter Grønnestrand.

Her vil der også være lejlighed til at synge fællessang, og Rita Rendow vil fortælle om kunstmalere, der har ferieret på Badepension Grønnestrand i turismens barndom.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste