Adventure Race i Tranum hittede

29. maj 2018 kl. 09.36

Jammerbugt Ungdomsskole har i samarbejde med Brovst og Fjerritslev Skole tilbudt valgfaget Adventure. Eleverne har blandt fået basisuddannelse i kajak og kano, udendørs svømning samt klatret, hoppet ud fra forsvarets springtårn, fået tekniktræning i MTB, MTB-ture, orienteringsløb og samarbejdsøvelser. Lørdag den 26. maj havde Ungdomsskolen så inviteret til Adventure Race med start fra Tranum Naturlegeplads. Eleverne blev udfordret med tests og tidskørsel på MTB. Der var også flere samarbejdsøvelser, hvor færdigheder i matematik også blev udfordret.

Kjeld Hedegård Nielsen (V) og Kiki Bach (A) var også til stede, som formand og næstformand i Jammerbugt Kommunes Ungdomsskole.

- Arrangementet er netop et bevis på, hvordan Jammerbugt Ungdomsskole kan bidrage til folkeskolen, fortæller Kjeld Hedegård Nielsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste