Årets sidste udstilling på Tranum Strandgård
Kunst: Efterårets komme markeres med seks udstillere og fernisering
Snart falmer skoven, dagene bliver kortere og efteråret venter lige om hjørnet, og det markerer også årets sidste udstilling på Tranum Strandgård, Kunst- og kulturcenter 21. september, hvor der er fernisering klokken 14.00.
Fem medlemmer af Art Company Mariagerfjord udstiller. Det drejer sig om Eva Christensen, der maler, Karin Lykke Waldhausen, der maler, Jenny Hansen, der væver gobelin, Mogens Nielsen, der maler, Anna Grethe Aaen, der er maler. Og så er der Trine Heegaard, der er keramiker.
Denne årets sidste udstilling kan man besøge helt til 20. oktober.
Næste sæson starter i påsken, hvor Tranum Strandgård, Kunst- og kulturcenter igen er klar med nye udstillinger, oplyser Ernst Beckman.