90 år med masser af bold blev fejret
Der var fornemt besøg fredag eftermiddag hos FIF - Fjerritslev Idrætsforening. Kulturminister & Kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kiggede nemlig forbi i forbindelse med, at foreningen fyldte 90 år
Egentlig var det sidste år, foreningen rundede det skarpe hjørne, men det var først i år, det kunne fejres.
- Det er dejligt, at Ane Halsboe- Jørgensen kunne komme. Hun kom her jo som barn, sagde Henrik Jensen, der er hovedbestyrelsesformand, inden han bød velkommen.
- Det er en forening i fremgang - også her efter corona, og det har været en forening, der har kunnet samle unge mennesker siden 1391, sagde Henrik Jensen.
- Hos FIF er der plads til alle - både medlemmer, frivillige som pårørende, sagde Henrik Jensen, inden der blev sagt værsgo ved tag-selv-bordet.
Efterfølgende blev der holdt taler, inden et par hyggelige timer sluttede sidst på eftermiddagen.