120 hørte om at bevare selvbestemmelse
120 overværede foredrag om demens i Brovst Sports og Kulturcenter, der blev holdt af jurist og rådgiver i Ældre Sagen, Susanne Holm.
Oplægget havde overskriften "Selvbestemmelse så langt som muligt" med indhold som: Muligheder for at bevare sin selvbestemmelsesret - om "plejetestamenter", livstestamenter, og fuldmagtsforhold - Værgemål: Hvornår er det nødvendigt - og Pårørendes ret til inddragelse: I sociale forhold - i sundhedsmæssige forhold - Særligt om indflytning i plejebolig. Visitation og frit valg til bolig. - retlige krav til samtykke ved indflytning i plejebolig - selvbestemmelse i plejebolig og meget mere.
Susanne Holm har i mange år arbejdet med demens. Hun har bl.a. undervist plejepersonale og ledere, rådgivet mennesker med demens og pårørende, lavet undervisningsmateriale og haft forskellige opgaver for både Social- og Sundhedsministeriet.
Den røde tråd i de forskellige opgaver har været fokus på det menneske, som har fået en demenssygdom, men selvfølgelig med forståelse for de pårørendes situation og de rammer, professionelt personale arbejder inden for.
- Der er ingen tvivl om at Susanne Holm følte sig på hjemmebanen i Brovst lige fra start, med en rigtig god indgang til emnet og med en god præsentation af Ældre Sagen og sig selv.
Der var en rigtig god stemning, med opmærksomme tilhører under foredraget. Sikkert - og ikke mindst fordi Susanne Holm bevægede sig hele vejen rundt om alle de emner, som pårørende har svært ved at formulere og stille indgående spørgsmål til, - samt svært ved at analysere svarene på, fortæller Knud Erik Christensen fra Ældre Sagen Brovst, der var arrangør.