Billede beskrivelse

Kunstneriske skilte skal redde sommerhushyggen fra fartsyndere

15. juli 2024 kl. 10.31

JAMMERBUGT: Rundt omkring i sommerhusområderne i Jammerbugt Kommune, fra Svinkløv til Grønhøj Nord, ses der skilte, som opfordrer til at køre pænt. 

De er lavet i samarbejde med sammenslutningen af sommerhusforeninger i Jammerbugt kommune, SSJK og Team Vej og Trafik i Jammerbugt Kommune. Et samarbejde, der er opstået mellem jørn Andersen fra SSJK og Michael Krogsgaard, TMU, samt Marie Moselund fra Team Vej og Trafik.

Det fortæller aktørerne. 

Skiltene er lavet af kunstneren Ole Grøn med teksten "Kør forsigtigt! Er der nogen, som har travlt her?". Skiltene viser "Tak, fordi du kørte pænt", når man kører ud af området.

Kampagnen er sat i gang for at sænke hastigheden i sommerhusområderne, da man nogle gange oplever, at der køres for stærkt.

Aktørerne håber, at skiltene taler til bilisterne, så man køre med omtanke.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste