Billede beskrivelse

Karsten takker af efter 43 år i kulturens tjeneste

15. maj 2024 kl. 08.11

JAMMERBUGT: På det nyligt afholdte årsmøde i Kulturelt Samvirke for Jammerbugt Kommune takkede kulturveteranen Karsten Højen af efter næsten 43 år i Kulturelle Samvirkets tjeneste.

Det var i 1981 – for næsten 43 år siden - Højen sammen med andre tog initiativ til oprettelse af et Kulturelt Samvirke i den tidligere Brovst Kommune. Samvirket udmærkede sig bl.a. ved at stå bag en af landets første festivaler, nemlig Brovst Musikuge som første gang blev afholdt i juni 1982.

Billede beskrivelse

Siden har Karsten Højen stået bag oprettelse af et kulturelt samvirke i den østlige del af Aalborg og siden kommunesammenlægningerne i 2007 siddet som et aktivt medlem af bestyrelsen i Kulturelt Samvirke for Jammerbugt Kommune.

- Det har været en skøn tid og med masser af fantastiske kulturelle initiativer og oplevelser. Og ikke mindst i et fantastisk samarbejde med mange andre af kommunens kulturelle ildsjæle, men nu skal der nye kræfter til, siger Karsten Højen.

Men det betyder ikke at Højen vil bruge mere tid på sofaen. Han er stadig aktiv omkring Tranum Strandgård Kunst- & Kulturcenter, Sommersang på Bratskov og TexHuset i Lild Strand for at nævne nogle få.

Karsten Højen modtog i 2007 en Danish Music Award og i 2023 var han modtager af Jammerbugt Kommunes Kulturpris.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste