Billede beskrivelse

Ingen jul uden Nørhalne VVS Cup

19. december 2024 kl. 14.02

NØRHALNE: Det er gennem fire årtier blevet en fast tradition, at Fremad Nørhalne inviterer til stævnet i indefodbold, Nørhalne VVS Cup, mellem jul og nytår. Og igen i år deltager 20 af de bedste nordjyske serieklubber i invitations-turneringen, som spilles i Nørhalne Hallen.

Inde-stævner kommer og går, men Nørhalne VVS Cup består og kan fortsat begejstre et stort publikum mellem jul og nytår.

- Vi har helt specielle regler, bl.a. spilles der på større mål - syvmands. Det er med til at sikre underholdende og målrige kampe. Og så er det blevet en tradition, som nabo-klubberne gerne vil være med til, fortæller Martin Frandsen, koordinator i Fremad Nørhalne.

Billede beskrivelse

Det traditionsrige indestævne har gennem årene altid samlet mange tilskuere. Ikke kun lokale, men også tilskuere, som kommer sammen med de deltagende klubber.

Den samlede præmiesum er på 15.000 kroner. Der er præmier til stævnets topscorer samt den bedste spiller fra hver af de to finalehold, og som noget nyt er Nørhalne VVS sponsor for en særlig præmie til den spiller, der scorer flest mål på hovedstød. Disse mål tæller nemlig dobbelt. Og selvfølgelig er der også publikumspræmier hver aften.

20 hold deltager i stævnet. De er placeret i fire puljer. De indledende puljer bliver spillet henholdsvis fredag aften 27. december og søndag aften 29. december med start kl. 18.30. De to bedste hold fra hver af de fire indledende puljer går videre til finalestævnet mandag aften 30. december. Puljerne er: Pulje 1: AaB, Hjørring IF, Aabybro IF, Aalborg KFUM, Skovsgaard B. Pulje 2: Sulsted IF, Vejgaard B, Aalborg Chang, Løgstør IF, Asaa/Hjallerup. Pulje 3: VHG, St. Restrup IF, Biersted IF, Skjold Sæby IF, Aalborg Freja. Pulje 4: Jetsmark IF, Nibe Boldklub, Nørresundby fB, Gug

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste