Billede beskrivelse

Vær med til at hylde handicapvenligheden på Nordvestkysten

03. november 2025 kl. 06.02

FJERRITSLEV: På Slettestrand Feriecenter i Jammerbugt Kommune sættes der fredag 7. november kl. 10 fokus på tilgængelighed og lige muligheder for alle - med særligt hensyn til kørestolsbrugere og deres familier.

Formiddagen indledes med en rundvisning ved Kirsten Kronborg, der giver et indblik i feriecentrets dedikerede arbejde med tilgængelighed. Der vil undervejs være lidt godt til ganen.

Efterfølgende går turen til stranden og det karakteristiske hjælpemiddel Krabben, hvor deltagerne får mulighed for at opleve, hvordan mennesker i kørestol kan komme helt tæt på det brusende Vesterhav - og mærke naturens kræfter uden begrænsninger.

Det bliver en formiddag med inspiration, indsigt og oplevelser, der viser, hvordan tilgængelighed kan være nøglen til større frihed og deltagelse.

Arrangementet er gratis og åbent for alle, men kræver tilmelding via VisitNord-vestkystens hjemmeside.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste