Billede beskrivelse

Stormflod på Gjøl

28. oktober 2025 kl. 06.00

GJØL: - Stormfloden i 1825 ændrede livet omkring Limfjorden for altid. Ikke mindst på Gjøl, for det blev startskuddet til den folkevandring, som bragte mange fiskere fra Harboøre til Gjøl.

Det fortæller Lisbet Emmery fra bestyrelsen i Natur- og Kulturcafeen på Gjøl Havn.

Det er i år 200 år siden den voldsomme naturbegivenhed, hvor vandet trængte ind over marker, huse og ikke mindst Agger Tange – og Limfjorden skiftede fra at være en fjord til at blive et sund med gennemløb.

- På grund af stormfloden valgte mange af fiskerne i Harboøre at flytte til Gjøl. Det er den fortælling, som udødeliggjorde Gjøl i Hans Kirks roman Fiskerne.

Foredrag

- Natur- og Kulturcafeen på Gjøl Havn benytter anledningen til at invitere til et fore-drag med Bo Poulsen, professor ved Aalborg Universitet, som fortæller om den dramatiske stormflod i 1825, fortæller Lisbet Emmery.

Foredraget, der arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitetet, har titlen ”Stormflod – 200 år siden Limfjorden blev til et sund”.

Foredraget finder sted onsdag 5. november 2025, kl. 19.00 - kl. 21.00 på Natur og Kulturcafeen. Billetprisen er 95 kroner inklusiv en forfriskning. Rabat for medlemmer af Natur- og Kulturcafeen. Evt. overskydende billetter sælges ved indgangen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste