Billede beskrivelse

Spark Dæk-onsdage indtager Blokhus Torv igen

02. maj 2026 kl. 14.03

BLOKHUS: En aften i højeste gear venter, når Spark Dæk igen indtager Blokhus Torv i løbet af de kommende måneder. 

Det fortæller Destination Blokhus i en pressemeddelelse. 

Fra onsdag 13. maj til onsdag 16. september danner torvet rammen om Spark Dæk-onsdage i lige uger.

Det er et uformelt træf for alle med interesse for biler, motorcykler og knallerter. 

Bag arrangementet står Destination Blokhus i samarbejde med VisitJammerbugten og Iscafeen Blokhus.

Her får bil- og motorcykelentusiaster mulighed for at dele deres passion for brummende hestekræfter og polerede karosserier, når de mødes på torvet fra kl. 17.00.

Spark Dæk er åbent for alle, og der kræves ingen tilmelding. 

Deltagerne møder blot op på torvet. Både klassiske modeller, moderne biler, motorcykler og - som noget nyt - også knallerter er velkomne, oplyser arrangørerne. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste