Sidste navn på plakaten: TV-2 spiller til Vesterhavsrock
FJERRITSLEV: Der er lagt op til to festlige dage til næste års udgave af VesterhavsRock i Fjerritslev.
Som sidste navn på plakaten kan arrangørerne nu meddele, at TV-2 kommer og spiller lørdag den 1. august.
Udover det danske poprock band, kan festivalgæsterne se frem til flere gode klassikere, når Sømændene også melder sin ankomst.
Derudover er der flere store, danske navne på plakaten - heriblandt Mille, Aphaca og Gobs.
Det hele finder sted på Dyreskuepladsen i Fjerritslev den 31. juli og 1. august 2026.
Billetter kan købes på vesterhavsrock.dk.