Hvad er der mon i lykkeposen?
PANDRUP: Hvad kan være mere spændende end at åbne en lykkepose og se hvad den gemmer.
Den oplevelsen kan både voksne og børn få i Pandrup fredag 2. maj, når Pandrup-Kaas Handel og Erhverv holder Happy Days.
- Alle butikkerne sælger lykkeposer. Vi tror vores kunder, vil synes det er sjovt at åbne en lykkeposte og bliver glædeligt overrasket over indholdet, siger Anders Sølvkjær, formand Pandrup-Kaas Handel og Erhverv.
Happy Days starter fredag kl. 10 og fortsætter til kl. 18.
Bredgade spærres for kørende trafik mellem Blokhusvej og Stationsvej.
- Der bliver oplevelser for både store og små, fortæller Anders Sølvkjær.
- Der kommer en dj, som spiller musik, og der bliver forskellige lege-muligheder for børnene, både hoppeborge og karrusel. Og så er der rigtig mange gode tilbud i butikkerne, lyder det det fra Sølvkjær.
Happy Days holdes i år lidt tidligere end det plejer.
- Vi har tidligere holdt Happy Days i forbindelse med Kristi himmelfart, fordi der på det tidspunkt er mange deltagere fra Nørhalne Cup i området. Men vi tabte kampen, de tog andre steder hen, fortæller Anders Sølvkjær, som håber det fine forårsvejr fortsætter til efter fredag.