Billede beskrivelse

Fællessang i Vildmosen: - Vi håber rigtig, at mange vil være med

13. august 2025 kl. 06.03

VILDMOSEN: Har du lyst til at være med til en hyggelig og fornøjelig sangaften sammen med en flok andre sangglade, så skal du møde op i Vildmoseporten, Biersted Mosevej, tirsdag aften 19. august kl. 19.

Her holder Vildmoseporten en aften med fællessang.

Fællessangen akkompagneres af Lisbeth Sørensen.

Aftenen indledes med knap en times fællessang. Derefter er der en pause, hvor der serveres kaffe. Formanden for Vildmoseportens Venner, Leif Krebs Larsen, lover, at der også er kringle til kaffen.

Efter kaffen bliver der tid til at synge flere sange.

Alle interesserede er velkomne til at møde op i Vildmoseporten og være med til fællessangen.

- Vi håber rigtig mange vil være med, så vi kan få en hyggelig aften, lyder det fra Leif Krebs Larsen.

Der skal betales for at deltage, til gengæld er både kaffe og kringle med i entreen.

Af hensyn til kaffe og kage, er det nødvendigt med tilmelding senest 15. august til Leif Larsen på 51 94 09 39.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste