Billede beskrivelse

Enestående mulighed for at besøge privatejet kirke

30. juni 2025 kl. 06.03

ØLAND: - Der er masser af oplevelser for turisterne, hvis de lægger vejen forbi Øland, lover Bente Kristensen fra Øland Lokalhistoriske Sognegruppe.

- Vi holder hver sommer åbent i Oxholm Mølle, men i år kan vi også tilbyde besøg i Oxholm Kirke, der til hverdag er aflåst, fordi kirken er privatejet.

Gammel klosterkirke

- I kirken er det Hanne Vestergaard, formand gennem mange år for menighedsrådet, der hver onsdag byder indenfor og fortæller om Ø Kloster og den smukke kirke, som normalt kun er åben ved kirkelige handlinger, fortæller Bente Kristensen.

Billede beskrivelse

Rundvisningerne i Oxholm Kirke foregår hver onsdag i perioden 2. juli til 6. august. Der er åbent mellem kl. 14 og 16.

I lighed med tidligere år bliver der mulighed for at besøge møllen. Det er medlemmer af Lokalhistorisk Sognegruppe, der to dage om ugen tager imod besøg og gerne fortæller om møllen. 

Her er der åbent hver onsdag og søndag i perioden 2. juli til 10. august mellem 14 og 16.

- Er man til andet end gamle bygninger, så gå en tur på hjertestierne i skoven og langs fjorden, prøv kræfter i aktivitetescentret Glarborgen eller hold en pause ved dæmningen til Gjøl og fugletårnet og nyd udsigten. Mange steder er der borde og bænke, hvor man kan nyde sin madkurv, siger Bente Kristensen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste