Blæsten kunne ikke ødelægge festen
BLOKHUS: Blæsten kunne ikke ødelægge den traditionsrige sankthansfest i Blokhus. Men i år blev det en noget anderledes fest: Stranden og det store bål måtte droppes.
I stedet blev midsommeren fejrer på Torvet.
Mens sankthans-festerne på stranden samler adskillige tusinde, var fremmødet på Torvet noget mindre. Mern Torvet var fyldt med unge og ældre, som n-d festen - og sågar en kold øl i det lidt kølige og blæsende vejr.
- Santhans-arrangementet hang i en meget tyd tråd. Men nu er vi her på Torvet og har en fantastisk aften, lød det fra Karl Korfits på vegne af arrangørerne til de fremmødte.
- Skulle nogen være i tvivl om det var nødvendigt at flytte fra stranden, så tag lige en tur ned på stranden, tilføjede han.
Og trods blæsten blev det en festlig aften med norsk hornmusik og fin underholdning af bandet The Beatles Revival, som serverede alle de kendte Beates-numre.
Borgmester Mogens Christen Gade var igen i år bål-taler. Men det var samtidig hans sidste - i hvert fald som borgmester. Han stopper nemlig som borgmester med årets udgang.
Der var naturligvis også fællessang: Midsommervisen i Shu-Bi-Dua udgaven. I år var det med kommunalbestyrelsesmedlem Kiki Bach som forsanger.
Det store bål var nødvendigvis droppet i år, men i stedet blev der tændt en række mindre bål på bålfade. Og bålene skulle naturligvis tændes af Michael Krause, som i en menneskealder har tændt sankthansbålene i Blokhus.
Efter endt arbejde blev han hyldet af de fremmødte.
Blæsten gjorde dog, at det var svært at styre gnisterne fra de små bål, og efter et stykke tid blev de fjernet.
- Vi havde lovet en sankthans-fest. og vi vil ikke skuffe skuffe folk ved at aflyse, siger Karl Korfits.
- Og vi er meget tilfredse med fremmødet, tilføjer han.