Billede beskrivelse

EDC-mægler hyldet som nr. 1 i området

22. april 2023 kl. 06.00

Ejendomsmægler Morten Brix fra EDC i Brovst kan godt være stolt – og det er han da også. På den netop afholdte årlige EDC-konference hyldede man nemlig de boligbutikker, der klarer sig absolut bedst blandt konkurrenterne i deres lokalområde, og denne gang skulle hele 78 ud af EDC’s 232 butikker fejres. Blandt de butikker, der fik æren af at modtage en statuette som symbol på det fine resultat, var EDC Morten Brix i Brovst.

- For mig er statuetten et bevis på, at vores kunder er glade for os, og det har gjort os til den mest sælgende ejendomsmægler i Brovst og omegn. Det er vi meget glade for og stolte af, for det vigtigste for os er at have tilfredse kunder. Det er jo hele forudsætningen for at opnå de fine salgstal…

- Jeg har heldigvis en flok dedikerede og dygtige mennesker omkring mig, der hver eneste dag gør sig ekstremt umage for vores kunder, så placeringen som nr. 1 er absolut en holdindsats.

For at blive udpeget som nr. 1-butik skal man gennem en rullende 12-månedersperiode have solgt flere boliger end nogen anden ejendomsmægler med adresse i samme område. Der er stor åbenhed i branchen, hvor alle ejendomsmæglere kender hinandens tal som ligeledes kan ses på boligsiden.dk.

I alt 78 ud af EDC’s 232 butikker blev kåret som størst i deres respektive område. Da nogle områder deles af flere EDC-butikker, er det dog kun 203 butikker, der reelt har mulighed for at blive nr. 1. De 78 kårede butikker svarer til 38 pct. af dem, der har muligheden – og mange af disse har vundet flere gange.

- Vi er særdeles tilfredse med, at vi er en del af de mest sælgende butikker i EDC. Der er 4 store mæglerkæder i Danmark og en række mindre, så konkurrencen er hård, og vi har mange dygtige kolleger. Derfor bliver vi selvfølgelig ved med at være på tæerne, så vi forhåbentlig beholder placeringen til næste år.

EDC er den eneste af de store mæglerkæder, der ikke er ejet af en bank eller et realkreditinstitut. EDC er en selvstændig kæde, der ejes af mæglerne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste