Skift område
Tilmeld nyhedsbrev
Tip os
Kontakt
Stormen Otto var usædvanlig: - Det ser vi ikke så tit
Danske meteorologer kalder fredagens storm for en "bulderbasse"
Ole Fink Mejlgaard
NORDJYLLAND: Da stormen Otto fredag ramte Danmark fra vest og i nogle blæsende timer bevægede sig på tværs af landet, skete der noget usædvanligt.
Det fastslår DMI's klimatolog Mikael Scharling efter at have analyseret data fra Ottos besøg.
- Der er faktisk registreret vindstød af storm eller tæt på storm ved stort set alle målestationer i landet. Det ser vi ikke så tit, siger han i en pressemeddelelse fra DMI mandag eftermiddag.
Derfor får storme navne
- Navngivningen af storme i Danmark begyndte, efter at klima- og energiminister Martin Lidegaard 5. december 2013 besluttede, at alle fremtidige storme skulle bære et personnavn. Det skete, efter at stormen 28. oktober 2013 bar mange forskellige navne i Danmarks nabolande.
- I dag bliver storme i Europa først navngivet af den nationale meteologiske institution, som opdager stormen. Hvis navnet ikke er let forståeligt i andre lande, vil det lands nationale meteologiske institut vælge et andet navn.
- Navne er angivet på forhånd, så hvert land har en liste med alle de kommende navne, hvor de i forvejen er angivet med sort eller rød skrift efter, om de kan forstås eller ej.
- Navnene er lagt i konvolutter, som først må åbnes, når der er blevet erklæret en storm.
- Før 2013 var det i Danmark mest almindeligt at navngive storme og orkaner efter den måned og/eller årstal, den ramte; f.eks. novemberorkanen i 1981 eller januarorkanen i 1990.
- Siden 2013 har Danmark oplevet 18 navngivne storme.
Allerede tidligt i uge 7 samlede et lavtryk ude over Atlanten kræfter, og det blev tidligt spottet i meteorologernes prognoser frem mod fredag, hvor Otto helt som forudsagt gik i land på den jyske vestkyst midt på eftermiddagen.
Det skete med de stærkeste vindstød i den nordvestlige del af landet, hvor vindstødene kom med så megen kraft, at de nåede orkanstyrke. Kraftigst blev det endnu engang på den jyske skulder i Hanstholm, hvor vindstødene ramte 38,1 m/s.
Middelvinden i den nordvestjyske havneby nåede fredag 27,3 meter i sekundet - et pænt stykke over den officielle definition på storm, der lyder på 24,5 meter i sekundet.
Mikael Scharling har kvalitetssikret vindmålingerne og har mandag kategoriseret Otto som en regional klasse 2 storm.
- Stormen kan ud fra DMI’s definitioner på storm klassificeres som en regional klasse 2-storm. Begrænsningen ’regional’ skyldes at det kun var 10-30 pct. af de kystnære områder, som fik storm i middelvind. Malik, som hærgede sidste år 29.- 30. januar, var en national klasse 2-storm, idet over 30 pct. af de kystnære områder blev ramt af middelvinde over 24,5 m/s, forklarer klimatologen.
Bulderbasse
En regional storm lyder måske ikke af så meget, men Otto gjorde sig alligevel pænt bemærket i hele landet.
Stormen passerede hastigt nord om Danmark i løbet af fredagen og nåede allerede ved midnat Østersøen øst for Sveriges kyst.
DMI kalder derfor den vejrmæssige bulderbasse for en "hurtigløber med stamina".
- Vi ser altid den kraftigste vind langs kysterne, og efterhånden som vinden trækker ind over land, aftager den hurtigt på grund af friktion fra bygninger, landskab og lignende. Sådan gik det også stormen Otto, idet middelvinden inde over land har været under storm langt de fleste steder, forklarer Mikael Scharling, som netop har tilføjet Otto til DMI’s stormliste, som er en oversigt over danske storme siden 1891.
