Billede beskrivelse

Det var SÅ uhyggeligt - men også hyggeligt

30. oktober 2024 kl. 14.15

BIERSTED: Kan man kombinere det uhyggelige med det hyggelige. Ja. Biersted FDF gjorde det ved det store halloween-arrangement ved hytten på Højbakgårdsvej.

- Sidste år havde vi stor succes med et halloween-arrangement, og derfor ville vi gerne gentage arrangementet igen i år. Og det er igen blevet en stor succes, fortæller kredsleder Stine Fischer.

Billede beskrivelse

- Det er et arrangement der kræver mange kræfter, og vi har heller ikke de helt store økonomiske midler at bruge. Men vi vil gerne have aktiviteter, der binder byen og FDF sammen, og deyt synews jeg, vi har opnået, tilføjer kredslederen.

Og det må man sige halloween gjorde. Der var masser af besøgende om eftermiddagen ved "light"-udgaven, og om aftenen, da mørket lagde sig tungt over FDF-området på Højbakgårdsvej valgte næsten 400 at få den både skræmmende og hyggelige oplevelse.

Billede beskrivelse

Højbakgårdsvej var kun oplyst af fakler, som stod med så god afstand, at man virkelig kunne fornemme mørket. Men også hyggeligt at gå strækningen frem til hytten i det milde oktobervejr med de blafrende fakler.

Ved hytten var der kageborg, kaffe, slik m.v. og forskellige aktiviteter for børnene. Her kunne man sidde og hygge sig midt i uhyggen, og det var der rigtig mange, der gjorde.

Billede beskrivelse

Stine Fischer takker forældre og andre, som havde bagt de flottteste kager.

Men ved siden af de hyggelige borde med kaffe og kage var porten til skoven, hvor de uhyggelige oplevelser stod i kø. Der var skeletter her og der og alle vegne. Den ensomme skovhugger var i rigtig dårligt humør. Der var oversavene lig og menneske-slagteren havde en travl aften.

Billede beskrivelse

Skrig, hvin og såmænd også latter afslørede., at det bestemt ikke var en helt almindelige tur gennem den mørke skov.

Stine Fischer lover, at uhyggen vender tilbage til skoven ved FDF-hytten næste år i oktober.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste