Fjerritslev Bykor indleder sæsonen den 24. august.
Det sker

Syng dig glad i Fjerritslev

12. august 2022 kl. 10:41

FJERRITSLEV: Fjerritslev Bykor indleder sæsonen tidligt i år allerede 24. august byder koret indenfor til første øveaften.

Fjerritslev Bykors motto er: Syng dig glad i Fjerritslev Bykor, og det bærer korets øveaftener også præg af. Korets repertoire byder både på lette numre, der hurtigt er indstuderet, men også på mere krævende satser, der stiller større krav til korets medlemmer.

Korets mangeårige dirigent, Kaj Pries, gør en øveaften levende på mange måder, både under opvarmning af stemmerne, mens der indøves stemmer og ikke mindst når nyt materiale præsenteres for koret.

- Kaj sætter en ære i at være velforberedt og fortæller gerne om baggrunden både for sit valg og historien bag den nye sang. Den fortælleglæde bringer han med til koncerterne, så publikum også bliver draget ind i musikken og sangen, oplyser Marianne Mortensen og Betina Kristensen fra koret.

Bykoret er indbudt til at synge i Kollerup Kirke d. 17. september i forbindelse med Kirkeugen.

Annonceret indhold

Nyeste