Slut med sms’er fra biblioteket
JAMMERBUGT: Fra 1. november 2024 sender Jammerbugt Bibliotekerne ikke længerne sms’er, når du skal hente eller aflevere materialer.
- Vi sender dog stadig beskeder ud, det sker fremadrettet udelukkende på e-mail eller via app’en Biblioteket, skriver Jammerbugt Bibliotekerne i en omtale.
Vær derfor allerede nu opmærksom på at få oplyst din mailadresse til biblioteket, hvis vi ikke allerede har den.