Billede beskrivelse

Skal du slå katten af tønden i Kaas?

14. februar 2023 kl. 19.00

Kaas Forsamlings- og Kulturhus danner ramme om begivenhederne, når borgerforeningen den kommende søndag kalder til samling til fastelavnsfest. 

Går det som forventet, får tønderne masser af tæsk på en eftermiddag, der begynder kl. 13. Her lægges der således ud med at slå katten af tønden. Når sidstnævnte er sønderbanket, gælder det om at være først ved truget. Ifølge arrangørerne gemmer tønderne nemlig på små overraskelser. 

Naturligvis skal der også kåres kattekonger og kattedronninger, ligesom der fristes med fastelavnsboller til børnene og kaffe til de voksne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste