Butikken inviterer til åbningen 6. december, og Titte Skotlander Hansen, butikschef Line Ibsen og produktionschef Sanne Blirup er klar til at byde velkommen.
Det sker

Ny butik for rom- og ginelskere: Alle er inviteret til åbningen

Nordjyske Skotlander Spirits der er kendt for sine prisvindende rom og gin, åbner nu egen butik i produktionslokalerne i Pandrup

29. november 2022 kl. 18:44

Normalt skal man besøge en af de over 200 specialbutikker i Danmark for at kunne købe Skotlander Rum, Herbie Gin, Ellenor og Great Dane Rum. Men 6. december åbner rom- og ginproducenten en butik, hvor kunderne kan se produktionslokalerne, mens de smager på dråberne og handler.

- Vi har haft god succes med vores webshop under nedlukningen og fundet ud af, at folk gerne vil handle lokalt og nyde noget, der er produceret i lokalområdet, siger Line Ibsen, der er butikschef hos Skotlander Spirits.

Samtidig åbner virksomheden for, at man kan komme på rundvisninger, romsmagninger og lave unikke events for både private og virksomheder.

Anders Skotlander begyndte at producere rom på hobbybasis. Nu har han og hustruen, Titte, produktion i Pandrup og udvider med en butik på omkring 40 kvadratmeter.


Alle er inviteret til åbningen 6. december fra klokken 15 til 19, hvor der vil være gratis smagsprøver på alle varerne samt gode tilbud på årets julerom og nytårsgin. Der vil også være mulighed for at tappe sin egen rom direkte fra egetræsfad.

Skotlander producerer en række velkendte mærker indenfor spiritus. Blandt andet Skotlander Rum, der i 2015 vandt prisen som Verdens Bedste Lyse Rom i Miami samt Herbie Gin, der i 2018 vandt den prestigefyldte The Gin Master. Derudover laver virksomheden en af de bedstsælgende rommer Great Dane Rom og hyldeblomstlikøren Ellenor.

Annonceret indhold

Nyeste