Det er muligt at købe VIP billetter med spisning. Arkivfoto
Det sker

MGP fejres med kæmpe fest for alle i Fjerritslev

Musik: Arrangementet er i Idrætscenter Jammerbugt - og DR løfter snart sløret for eventuelle lokale medvirkende

31. januar 2020 kl. 11:01
Det er muligt at købe VIP billetter med spisning. Arkivfoto
Det bliver en kæmpe fest, lover arrangørerne, der er Kulturcenter Jammerbugt, Jammerbugt Kulturskole og Sparekassen Vendsyssel. Arkivfoto

Fjerritslev: Når det danske MGP for børn og unge afvikles af DR lørdag den 29. februar i Royal Arena, København, behøver de lokale børn heldigvis ikke køre helt til København, hvor billetterne i følge pålidelige kilder også var revet væk på bare en halv times tid.

I stedet har lokale kræfter arrangeret en kæmpe lokal MGP fest, hvor alle festlighederne vises på en kæmpe storskærm og hvor der også er lagt op til masser af sjov og aktivitet.

Den kommer til at foregå i Idrætscenter Jammerbugt lørdag 29. februar fra klokken 17.30.

- Vi laver den i samarbejde med Sparekassen Vendsyssel, hvor deres fond har givet 10.000 kr. til storskærmen og Jammerbugt Kulturskole, fortæller Søren Konnerup.

Han fortæller videre, at man har valgt at lave spisning først.

- Så dem der køber VIP pakken med spisning og det hele – får de bedste pladser, siger han med et smil.

Der er endnu en stor hemmelighed, om der er lokale børn og unge med, men over 400 grupper har sendt forslag ind til jury, som har udvalgt 8 finalister.

- Men mon ikke vi godt kan sige glæd jer, for der kommer snart en lokal overraskelse, så følg med på DR MGP 2020, siger Søren Konnerup.

Programmet er, at 17.30 åbnes dørene VIP-gæster, 18.00 er der spisning (skal tilkøbes med VIP-billet), 19.30 er der live musik (gratis adgang for øvrige gæster) og 20.00 vises DR’s MGP-show på kæmpe storskærm

Der er stadig ledige billeder, der kan bestilles via Idrætscenter Jammerbugts facebookside og bestil din VIP billet, lyder opfordringen.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu