Masser af hygge og fest i Pandrup
PANDRUP: Det bliver både festligt og hyggeligt, når Pandrup-Kaas Handel og Erhverv inviterer til By Night fredag 19. juli.
Det lover de handlendes formand, Anders Sølvkjær fra SuperBrugsen.
- By Night er et af vores bedste arrangementer. Vi har haft By Night i mange år, men det er fortsat et meget populært arrangement med masser af mennesker i byen og god omsætning i butikkerne, siger Anders Sølvkjær.
By Night festen strækker sig over hele dagen -lige fra kl. 10 til kl. 22.fra Modeby
Lige over middag spærres en del af Bredgade for kørende trafik for at give plads til aktiviteter for børnene bl.a. hoppeborge.
Der er musikalsk underholdning fra kl. 16. Først er det Tørvebisserne fra Moseby, som efterhånden er et kendt musikalsk indslag i byen. Kl. 19 tager bandet Jack Flash and the Comets over.
Skulle man blive sulten er Pandrup Kro klar med helstegt pattegris - både ved kroen og ved Sparekassetorvet.
- Alle butikker har masser af gode tilbud hele dagen, så det kan ,kun b,live en god dag for alle, lover Anders Sølvkjær.