Lokale råvareproducenter indtager Strandhotel Klitrosen
Kæmpe råvaremarked i efterårsferien (uge 42) med lokale råvareproducenter.
Råvaremarkedet mandag den 16. oktober i efterårsferien (uge 42) afholdes i år på Strandhotel Klitrosen
På markedet vil du kunne møde:
- Ulrik og Hanne fra Tranum Mølle Destilleri, som hører til blandt Danmarks mindste. Trods størrelsen har destilleriet bl.a. formået at lave prisvindende gins. Tranum Mølle har samtlige produkter med til råvaremarkedet og vil servere dejlige smagsprøver.
- Allan fra Bugtens Bryghus, som bygger på gode danske traditioner for at brygge godt øl.
- Lars Bo fra Gjøl Bigård sælger en bred vifte af smagsvarianter i honning, "Det søde krydderi", samt pollen, propolis, honningvin, vokslys og frøposer til blomsterbede til de vilde insekter.
- DahlLuther fra Tranum, som har startet et microbageri op og laver de lækreste surdejsbrød og kager.
- ÆLT fra Slettestrand, microbageri, som laver brød, kager og om fredagen også pizza.
- Mad og Slagter kommer med hjemmelavede spegepølser og lækre snack pølser lavet på gammeldags maner, kød, salt, røg og lidt kærlig omsorg til produktet.
- Kurvebazaren deltager med hendes fine afrikanske kurve.
- Bakseriet ved Inge Bak Nielsen, som laver de lækreste gourmetmarmelader af overskuds frugt og grønt, kan du også møde på markedet.
- Chenillens Grønne Hold deltager med deres jubilæums øl med, vores æblemost, måske lidt æbler og cookies fra Chenillens køkken.
- Strandhotel Klitrosen sælger laks og tapas.
Hvornår? Mandag den 16. oktober kl. 10-15
Hvor? Klitrosen, Slettestrandvej 130, Fjerritslev