KFUM-spejdernes juleløb i Fjerritslev er for alle generationer i familien. Men én skal være klar med telefonen. Privatfoto
Det sker

Juleløbet er for hele familien

I år er ”Jul i Nisseborgen” aflyst på grund af coronasituationen - men så har KFUM-spejderne arrangeret by for alle generationer

13. december 2020 kl. 16:58
KFUM-spejdernes juleløb i Fjerritslev er for alle generationer i familien. Men én skal være klar med telefonen. Privatfoto
Juleløbet træder i stedet for det traditionsrige arrangement ”Jul i Nisseborgen”. Til gengæld er det coronavenligt. Privatfoto

FJERRITSLEV: Der en rig tradition for, at KFUM-spejderne i Fjerritslev arrangerer ”Jul i Nisseborgen”. Den dag vil spejderne gerne tjene penge, men det har altid været vigtigt at lave en dag for hele familien og for alle familier - altså med mange gratis aktiviteter, fortæller Joan Jørgensen fra KFUM-spejderne. Men ikke er der på grund af coronasituationen ikke muligt at arrangere ”Jul på Nisseborgen”.

I stedet har man så i år arrangeret et juleløb rundt i Fjerritslev by - et løb, der er åbent alle dage i december kl. 09.00-20.00. Løbet er på tre kilometer, og det er en skattejagt, hvor man skal finde koder. Når man scanner dem, kommer der små videoer med to fjollede nisser og klip fra Fjerritslevs historie, fortæller Joan Jørgensen og fortsætter:

- Nogle vil nok sige: ”Det viste jeg ikke”. Men de ældste måske vil sige: ”Jeg kan huske ...”

Løbsstart er ved bålhytten ved Spejderborgen på Aggersundvej 3 B, og der hænger en plakat, som hjælper deltagerne godt i gang.

Joan Jørgensen forklarer, at barnevogne og kørestole kan deltage, og det er en god idé at have en lommelygte med til de lidt mørkere timer:

- Er der en i familien, der er dårligt gående, kan løbet også køres i bil. Det er dog ikke muligt at parkere ved alle posterne, men der skal bare være én i bilen, der kan hoppe ud for at finde koden, sætte videoen på stop og tage telefonen med i bilen. Coronaen har stor indflydelse på alle familier og på, hvad vi kan og må. Dette løb kan man deltage i, lige når det passer én, og det er coronavenligt, pointerer Joan Jørgensen og fortsætter:

- Vi har virkelig forsøgt at lave et løb, som hele familien forhåbentlig synes er hyggeligt. For de mindste er der på videoerne nogle lidt fjollede nisser. For de ældre børn og voksne kommer der klip fra Fjerritslev engang.

Nærmere på facebookgruppen: ”KFUM-Spejdernes Juleløb”

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu