Billede beskrivelse

Imponerende lyd- og lysshow og to millioner julelys

Lørdag 4. november åbner Magisk Jul 2023. I år med endnu flere dekorationer og mange flere lyspunkter i Skulpturparken Blokhus

20. oktober 2023 kl. 13.23
Opdateret kl. 16.42

Der lægges op til at oplysende oplevelse, når Skulpturparken Blokhus blænder op for Magisk Jul.

Tusindvis af funklende lamper og dekorationer og mere end to millioner lyspunkter er sat flot i spil, fortæller parken i en pressemeddelelse.

– Vi slår dørene op for Magisk Jul med juleindvielse lørdag 4. november, lyder det fra indehaver John Andersen.

Selve Skulpturparken, med både juleboder og Arkade med butikker åbner kl. 15. Gæsterne vil kunne opleve Blokhus Kanonlaug, som skyder Magisk Jul i gang fra kl. 16.00. Herefter er der musikoptræden af Jammerbugt Garden, besøg af julemænd.

- Og så tænder vi juletræet på 17,5 meter, og slutter af med dans om juletræet. Der er også ekstraordinært Lyd- & Lysshow som gennemføres kl. 17, 18, 19 og 20 og restauranten byder på en fristende julebuffet i Orangeriet med udsigt til parken, udtaler John Andersen.

Lysende juletunnel

Magisk Jul er eventyrlig oplevelse, hvor parkens bygninger, træer og haver er pyntet i et strålehav af tusindvis af lysdekorationer.

 – Vi prøver hvert år at overgå os selv. I år har vi bl.a. tilføjet endnu flere dekorationer og lyspunkter. Det bliver storslået, siger John Andersen.

Der er også velkendte klassikere som det store krybbespil, julemand i kanen, Europas længste RGB lysende juletunnel, en kyssepergola, et gigantisk juletræ på 17,5 meter, smukke guldkareter, kærlighedstræ med røde julehjerter og meget, meget mere.

Arkade Galleri og julehytter

Blandt sandskulpturerne kan gæsterne opleve julehytter, hvor der sælges alt fra gløgg og æbleskiver til jernskulpturer, kunstværker og unika samt brændte mandler.

- I år har vi også krydret shoppeoplevelsen med endnu mere kunst. Indenfor i Arkade Galleriet er der arbejdende værksted, hvor gæsterne bl.a. kan få en kunstoplevelse i særklasse med unikke malerier af Jan Björn og Lone Kristensen, keramik og skulpturelle værker af Helga Breum, jernskulpturer af Erling Mørck og plantefarvet design af Lise Franck m.fl., siger John Andersen.

Betagende julemagi

Når mørket sænker sig, kan du komme helt tæt på de betagende og oplyste eventyr, der bringer dig i ægte hygge stemning. Temaet: ”H.C. Andersens Eventyr” er nemlig omdrejningspunktet for de 10 imponerende og oplyste sandskulpturer i parken.

Åbenttirsdag-søndag fra kl. 15-21 i november & december

(Lukket mandage samt den 24. & 25. december. Sidste åbningsdag den 30. december)

Arkade Gallerisamt julehytter har åbent fra kl. 15-20

Lyd- og lysshowafvikles hver aften kl. 16,17,18, 19 & 20

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste