Billede beskrivelse

Hvordan skal Nørhalne udvikle sig? Kommune indkalder til borgermøde

07. november 2022 kl. 16.03

Jammerbugt Kommune har vedtaget, at der skal udarbejdes en masterplan for Nørhalne. Planen har til hensigt at sætte rammerne for, hvordan byen skal udvikle sig fremadrettet. 

I den forbindelse har Jammerbugt Kommune udarbejdet et spørgeskema, hvori kommunen forsøger at blive klogere på borgernes syn på Nørhalne. I skemaet spørges der ind til tankerne om byens nuværende tilstand, dens styrker og identitet, udfordringer, mangler og udviklingspotentialer. 

Besvarelserne vil blive brugt i det fremtidige arbejde med udarbejdelsen af masterplanen, ligesom skemaet lægger op til et borgermøde om sagen. Det sker den 21. november, hvor Jammerbugt Kommune inviterer borgere, foreninger, forretningsdrivende og andre interesserede til en drøftelse om fremtiden for Nørhalne.

Borgermødet afvikles på Nørhalne Skole i tidsrummet 19 til 21.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste