Gratis entre til store oplevelser
I weekenden 14.-15. oktober kan du igen opleve en bred vifte af kunst i Kulturhuset Blokhus.
Udstillingen er arrangeret af Lions Club Hvetbo & Lions Pandrup i samarbejde med Kulturhuset Blokhus.
På udstillingen vil der være 40 udstillere, der præsenterer deres kunst i husets flotte selskabslokaler. Der udstilles noget for enhver smag, herunder malerier, skulpturer, keramik, smykkekunst, fotokunst og meget mere.
Lørdag 14. oktober er der fernisering kl. 10.00. Her vil der være åbningstale af kommunalpolitiker Helle Bak Andreasen.
På udstillingen er det også muligt at købe kunstlodder. På baggrund af de solgte lodder trækkes der lod om 40 flotte kunstværker søndag kl. 16.00. Overskuddet går til velgørende formål og vinderne får direkte besked.
I Kulturhusets Café & Orangeri er der mulighed for at købe mad og drikke, nyde en lækker frokost, et godt glas vin eller hygge med kaffe og kage.
Lions Club er en verdensomspændende velgørende organisation, der støtter humanitære formål. Overskuddet fra Kunst i Blokhus doneres til velgørende formål.