Sommerens koncerter har trukket masser af gæster.
Det sker

Garanti for "Masser af succes" i Blokhus

Lune Carlsen spiller velkendte Kim Larsens hits

01. august 2022 kl. 11:39

Sommerens "Musik på Torvet" har hver torsdag trukket gæster i hobetal til Blokhus, og torsdag afholdes den andensidste af i alt seks koncerter.

Torsdag er den musikalske underholdning lagt i hænderne på Lune Carlsen, der præsenterer sig selv som ”måske Danmarks bedste Kim Larsen kopi”, og der hersker ingen tvivl om, at han sandsynligvis er noget af det tætteste, man kommer på den ægte vare.

Lune Carlsen, der hedder Jan Larsen, rammer både stemme, udseende og gestikuleren, som var det Kim Larsen selv, der optrådte. Han har flere gange besøgt Blokhus-området, hvor han altid giver den fuld gas, og der der er ingen tvivl om, at det bliver en folkefest, når Lune Carlsen igen gæster scenen på Blokhus torv.

Partybandet med nordjyske rødder, Back On Track, går på scenen før Lune Carlsen og tager hånd om opvarmningen.

Nyeste