Billede beskrivelse

Brian laver festival i Arentsminde

06. august 2023 kl. 08.00

Nu blander Arentsminde sig i gruppen af nordjyske byer med egen festival. Det er Langeslund Kulturforening, der fik blod på tanden, da man sidste år forsøgte sig med en festival i Langeslund Have.

- Sidste års Langeslund Festival var et eksperiment, hvor vi fik en masse gode erfaringer, så nu prøver vi igen, sider Brian Hyllested, der er formand for Langeslund Kulturforening og i øvrigt en ildsjæl med et væld af formandskasketter i det lille lokalsamfund, der opstod omkring herregården Langeslund i 1800-tallet.

En rigtig havefest

- Langeslund Festival foregår 12. august i Langeslund Have, hvor vi disker op med populær musik, fadøl, hoppeborg og ikke mindst nogle bålpladser, som giver stemning, når mørket falder på, lover Brian Hyllested.

- Den musikalske underholdning er lagt i hænderne på Tørvebisserne fra Moseby, der spiller populær dansemusik, John Mogensen kopibandet John’s Bedste og endelig danseorkestret Ugler i Mosen.

- Festpladsen åbner kl. 15 – og så fortsætter vi ellers til midnat, siger Brian Hyllested.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste