Billede beskrivelse

Alex sparker dæk på lørdag

07. august 2023 kl. 06.01

Selv om Jernbanegade i Brovst bliver spærret for bilkørsel lørdag den 12. august, vil gaden byde på flere biler end nogensinde.

Det lover Brovst Handelsforening, der denne dag arrangerer en stor spark-dæk-dag med biler i alle aldre og afskygninger.

- Vi har lavet aftaler med alle egnens bilforhandlere, der stiller op og viser de nyeste modeller og er klar til både en hyggelig bilsnak og en hurtig handel, siger Alex Wendel, der er handelsforeningens tovholder på det store arrangement.

- Desuden har vi fået lovning på, at der kommer en masse veteranbiler. I øjeblikket ligner det mellem 80 og 100 – og så får også besøg af de hyggelige folk fra Han Herred Traktorlaug.

Gratis is til børnene

- Nu skal det selvfølgelig ikke være biler alt sammen. Der skal også være noget for børnene, så handelsforeningen byder på gratis Ryå Is til børn.

- Det bliver en stor dag, hvor vi fylder hele Jernbanegade med biler. Og bliver det nødvendigt, har vi også fået lov til at låne halvdelen af parkeringspladsen ved Coop 365, fortæller Alex Wendel.

De medvirkende bilforhandlere bliver HJN-Auto, Weiss Leasing, MTH-Biler, Midtvejs Auto og John Andersen Biler.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste