Seneste nyt
Billede beskrivelse

Nyt strikkekoncept i Fjerritslev udsolgt flere måneder før opstart

23. september 2026 kl. 14.04

FJERRITSLEV: Et nyt kreativt fællesskab er opstået i Fjerritslev igennem Højskolen Jammerbugt. 

Her har man etableret en strikkehøjskole, hvis første udgave løber af stablen i denne uge. 

Billetterne hertil var dog udsolgt for flere måneder siden, oplyser arrangørerne i en pressemeddelelse - og derfor har man allerede nu sat billetter til et nyt ophold i 2027 til salg. 

Billede beskrivelse

- Vi vidste, at interessen for strik var stor, men vi havde ikke forestillet os, at pladserne ville blive revet væk så hurtigt. Det viser, at mange søger fællesskaber, hvor de kan dyrke deres interesser, møde nye mennesker og samtidig få gode oplevelser, siger Søren Konnerup, der er centerleder i Idrætscenter Jammerbugt. 

Han tilføjer: 

- Hvor er det bare en gave, at vi har lokale kræfter, der vil hjælpe med højskole. Samarbejdet med engagerede borgere, foreninger og virksomheder er med til at skabe nogle helt særlige oplevelser for vores gæster.

Billede beskrivelse

På det nye strikkehold, der holder til i Fjerritslev i disse dage, er 45 deltagere, som kommer fra hele landet - helt fra Næstved, Ringkøbing, Kolding og Sæby. 

- Den opbakning vi har oplevet, giver os tro på, at dette kun er begyndelsen. Vi ønsker at skabe højskoleophold, der kombinerer fællesskab, aktivitet og lokale oplevelser, og derfor er vi allerede klar med næste ophold i marts 2027, siger Søren Konnerup. 

Den næste udgave af det nye strikkekoncept i Fjerritslev får titlen "Strik, Samvær og Aktivitet". 

Billede beskrivelse
Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste