Kulturhuset i Blokhus danner ramme om kåring af Årets Iværksætter i Jammerbugt. Foto: Kulturhuset Blokhus
Årets iværksætter kåres i Jammerbugt
Mandag den 21. november bliver iværksætteri fejret. Erhvervsforeningen Jammerbugt og Vækst Jammerbugt kårer nemlig Årets Iværksætter i Jammerbugten.
Kåring løber af stablen i Kulturhuset Blokhus fra klokken 18.30. Programmet inkluderer ud over middag et foredrag med Jan Larsen, som er direktør i Aalborg Håndbold. Han vil fortælle om vejen fra at være den eneste ansatte udover spillerne i håndboldklubben til at være direktør for en håndklub, som hører til i verdenseliten.
Klokken 21 indtræffer aftenens højdepunkt, når prisen uddeles til en iværksætter.
Sidste års vinder Thorup Strand Fiskehus kommer også forbi og giver en status på, hvordan det er gået siden kåringen.
Der er tilmeldingsfrist den 21. november klokken 9.